Børns Vilkårs logo

SøgSøg på sitet
Børns VilkårFor børn og ungeFor forældreNyheder fra Børns VilkårErhvervUndervisning og foredragDin støtteOm Børns Vilkår
Kontakt Børns VilkårSitemapButikken
Børns Vilkår mener
Børn og arbejdsmarkedet
Kommunerne svigter de udsatte børn
Børns rettigheder
Opdragelse
Ret til børn?
Seksuelle overgreb
Skilsmisse
Folkeskolen
Børn i sorg
Mobning
Høringssvar
 
Børns Vilkår > Børns Vilkår mener > Skilsmisse
Udskriftsvenlig sideTip en ven
 

Skilsmisse

Børns retsstilling og børns livssituation efter skilsmisse har gennem en længere årrække været et vigtigt indsatsområde for Børns Vilkår.

Vi fokuserer som børneorganisation ikke på ligestillingsperspektiver eller på eventuel juridisk retfærdighed forældrene imellem, når det gælder skilsmisse og uenigheder om forældremyndighed og samvær. Vi mener nemlig, at barnets behov og barnets bedste til enhver tid må være det eneste afgørende.

Barndommen er kort og værdifuld. Derfor er skadeligt eller konfliktfyldt samvær ensbetydende med omsorgssvigt. Barnet lider nød i selve situationen, og barnet oplever, at det ikke kan finde beskyttelse hos hverken bopælsforælderen eller hos de professionelle.

Børns Vilkår ønsker, at samværsafgørelser skal bygge på det enkelte barns behov og psykologi og ikke på standard-afgørelser og standard-ordninger. Børns Vilkår mener, at hensynet til det enkelte barns behov til enhver tid skal være afgørende, når der træffes beslutninger om forældremyndighed og samvær. Barnet må ikke blive gidsel for hverken ligestillingspolitik eller millimeterretfærdighed.

Børns Vilkår går til enhver tid ind for rådgivning og mægling – så tidligt i alle forløb som overhovedet muligt. Vi tror til gengæld ikke på, at man kan true eller dømme folk til at samarbejde. Derfor er Børns Vilkår modstander af tvungen fælles forældremyndighed.

I Børns Vilkår er vi glade for en række af de ting, der er blevet gennemført via den ny Forældreansvarslov, som trådte i kraft den 1. oktober 2007. Vi er især glade for, at loven nu siger, at det er barnets ret til samvær, der er vigtig - og ike forældrenens - og at samværet skal standses, hvis det er til skade for barnet, fordi der er vold, misbrug eller et meget højt konfliktniveau. Vi er også glade for, at alle forældre skal tilbydes mægling, og vi er glade for, at alle børn får ret til at blive hørt.
 
Vi er til gengæld bekymrede over lovens intention om, at fælles forældremyndighed fremover skal være normen for så mange som muligt, og vi er ikke tilfredse med, at forældre kan idømmes fælles forældremyndighed mod deres vilje: Vi er nemlig bange for, at nogle børn vil komme i klemme mellem forældre, der har et højt konfliktkniveau, og som ikke kan samarbejde, men som bliver pålagt fælles forældremyndighed.
Læs mere om skilsmisser her.

 

 

Download materiale fra Børns Vilkår

WordfilSkilsmisse - kronik - Der gik den barndom, Politiken 23/9-2004 
WordfilSkilsmisse - Undersøgelse fra Børns Vilkår 2005 - Det værste og det bedste for børn ved skilsmisse 
WordfilHvad er barnets bedste i skilsmissen - rapport fra konferencen 10/2-2005 
Anbefalede links

 

bv@bornsvilkar.dk